|
Kulturudgifterne stiger mest i de største kommuner. De mindste kommuner trænger til en hjælpende hånd fra kommunalreformen
Søndag Aftens årlige opgørelse over kommunernes kulturbudgetter
viser, at det er de største kommuner som satser mest. Kommuner
med over 60.000 indbyggere har i gennemsnit øget deres kulturudgifter
med 5,1%, kommuner med mellem 40.000 og 60.000 indbyggere
har øget udgifterne med 2,0%, hvorimod resten af kommunerne
i gennemsnit kun har øget udgifterne med 1,6%.
Blandt de store kommuner er stigningen mest markant i København
(11,3%), Odense (8,2%) og Kolding (10,5%). Blandt de mellemstore
kommuner har Herning (8,1%) og Silkeborg (6,5%) væsentlige
budgetstigninger.
Men også mange af de mindre kommuner har valgt at opprioritere
kulturen væsentligt: Korsør (13,7%), Sønderborg (14,3%),
Værløse (11,1%), Møn (12,1%), Nordborg (13,1%), Hammel (10,9%),
Hadsund (13,0%), Hobro (10,5%), Holeby (12,4%), Nysted (12,1%),
Rudbjerg (15,4%), Rødby (19,0%), Langeskov (10,0%), Broager
(13,5%), Blåbjerg (10,3%), Brande (12,2%), Holmsland (22,9%),
Mariager (16,8%), Møldrup (14,6%) samt Spøttrup (12,2%).
Holmsland er årets højdespringer med en stigning på næsten
23%. I den modsatte ende er Gram den kommune med de største
besparelser, her er kulturudgifterne faldet med 25,8% fra
2005 til 2006.
Stigningen blandt de største kommuner får den effekt, at
disse kommuner haler ind på de næststørste kommuner, som
i forvejen har de største kulturbudgetter. I realiteten
er der to niveauer blandt kommunerne, omkring 1.000 kr.
pr. indbygger og omkring 500 kr. pr. indbygger.
Skellet
går mellem kommuner med over eller under 20.000 indbyggere.
Det er det samme skel der danner grundlaget for kommunalreformen.
Vi vil således se en væsentlig udjævning
mellem kommunernes kulturudgifter, når kommunalreformen
træder ikraft.
Søndag Aftens årlige opgørelse sker ud
fra de officielle 2006-budgettal fra kommunerne, som publiceres
af Danmarks Statistik. Søndag Aftens tal er renset for
pris- og lønstigninger. De generelle tal dækker over store
forskelle mellem kommunerne, både i faktiske udgifter
og forskelle i udviklingsretning.
Læs også
Fortsat kommunal vækst
Toppen stiger, bunden falder
Lokallister styrker kulturbudgetter
Fra arkivet:
Kommunale kulturbudgetter vokser (2004)
Større forskel mellem kommunerne (2004)
Bibliotekerne er stagneret (2003)
Hvor gik bibliotekernes bloktilskud hen? (2003)
Kommunernes selvmål (2003)
Er kommunerne for små (2003)
Store kommuner = store kulturbudgetter (2002)
Biblioteksloven bakkes op (2002)
Kulturen voksede (2002)
Mere til kulturen (2001)
Biblioteker i budgetvækst (2001)
Farum fortsat i front (2001)
Økonomisk status quo (2000)
Mindre til kulturen (1999)
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
Søndag Aften 03/2006
|