Kulturudgifterne stiger mest i de største kommuner. De mindste kommuner trænger til en hjælpende hånd fra kommunalreformen

Søndag Aftens årlige opgørelse over kommunernes kulturbudgetter viser, at det er de største kommuner som satser mest. Kommuner med over 60.000 indbyggere har i gennemsnit øget deres kulturudgifter med 5,1%, kommuner med mellem 40.000 og 60.000 indbyggere har øget udgifterne med 2,0%, hvorimod resten af kommunerne i gennemsnit kun har øget udgifterne med 1,6%.

Blandt de store kommuner er stigningen mest markant i København (11,3%), Odense (8,2%) og Kolding (10,5%). Blandt de mellemstore kommuner har Herning (8,1%) og Silkeborg (6,5%) væsentlige budgetstigninger.

Men også mange af de mindre kommuner har valgt at opprioritere kulturen væsentligt: Korsør (13,7%), Sønderborg (14,3%), Værløse (11,1%), Møn (12,1%), Nordborg (13,1%), Hammel (10,9%), Hadsund (13,0%), Hobro (10,5%), Holeby (12,4%), Nysted (12,1%), Rudbjerg (15,4%), Rødby (19,0%), Langeskov (10,0%), Broager (13,5%), Blåbjerg (10,3%), Brande (12,2%), Holmsland (22,9%), Mariager (16,8%), Møldrup (14,6%) samt Spøttrup (12,2%).

Holmsland er årets højdespringer med en stigning på næsten 23%. I den modsatte ende er Gram den kommune med de største besparelser, her er kulturudgifterne faldet med 25,8% fra 2005 til 2006.



Stigningen blandt de største kommuner får den effekt, at disse kommuner haler ind på de næststørste kommuner, som i forvejen har de største kulturbudgetter. I realiteten er der to niveauer blandt kommunerne, omkring 1.000 kr. pr. indbygger og omkring 500 kr. pr. indbygger.



Skellet går mellem kommuner med over eller under 20.000 indbyggere. Det er det samme skel der danner grundlaget for kommunalreformen. Vi vil således se en væsentlig udjævning mellem kommunernes kulturudgifter, når kommunalreformen træder ikraft.

Søndag Aftens årlige opgørelse sker ud fra de officielle 2006-budgettal fra kommunerne, som publiceres af Danmarks Statistik. Søndag Aftens tal er renset for pris- og lønstigninger. De generelle tal dækker over store forskelle mellem kommunerne, både i faktiske udgifter og forskelle i udviklingsretning.